Materialegrupper

Grupperne er tekniske familier til opslag mellem kvaliteter.

Automatstål

Stål tilsat svovl eller bly for at give korte spåner i automatdrejning.

Rustfrie stål med både ferrit og austenit og højere styrke end de almindelige austenitter.

Stål til fjedre, hvor elasticitet og udmattelse er en del af valget.

Producentnavne, der ikke i sig selv er en EN-betegnelse.

Pladestål med høj nominel flydespænding, typisk i QL-klassen.

Stål med lavt kulstof i kernen, der kan få en hård overflade ved indsætning.

Svejsevenlige konstruktionsstål med en flydespændingsklasse i navnet.

Kromlegerede stål til lejer og andre emner, der kræver høj hårdhed efter hærdning.

Stål, der er egnet til at danne et hårdt nitridlag i overfladen.

Stål, hvis korrosionsbestandighed kommer af legeringssystemet, oftest krom og nikkel.

Stål, der hærdes og anløbes, så styrke og sejhed kan afstemmes.

Nikkel- og speciallegeringer med Werkstoffnummer i 2-serien.

Stål til kedler og trykbærende udstyr, specificeret efter deres egen standardfamilie.

Rustfrit stål, der opnår styrke ved udskillelseshærdning.

Austenitiske rustfri stål til høj temperatur, hvor 1.4301 og 1.4404 ofte ikke er egnede.

Stål til værktøj, hvor nummeret og tilstanden er en del af kravet.

Kvaliteter med Werkstoffnummer, som ikke er lagt i en smallere gruppe.